Nomade-, landsby- og bytæpper

Ægte tæpper er en betegnelse for unikke håndknyttede tæpper fremstillet i det store område der strækker sig fra Tyrkiet
over Kaukasus, Afghanistan, Belutchistan, Pakistan, Indien, Thurkmenistan.

Den helt særlige kvalitet og originalitet i disse tæpper er udviklet gennem årtusinder. Traditionerne er gået i arv fra
generation til generation, og hver familie har sine egne velbevarede hemmeligheder om farver, mønstre og knytning.

Nomade tæpper

Nomade tæpperne væves af omvandrende nomader, som følger deres græssende dyr. Selv i dag lever mange nomader stadig på denne ældgamle måde. I takt med udviklingen bliver de færre og tæpperne produceres i stadigt mindre omfang, derfor anser mange disse tæppetyper for en uddøende kuriositet. Mange af de tæpper der er på markedet i dag er typisk 20-30 år gamle.

Landsbytæpper

Alle tæpper har hver deres specielle kendetegn i form af mønstre, farver og knytteteknik afhængig af hvilken landsby de kommer fra. Udviklingen af mønstre og farver sker når der indgås giftemål imellem unge fra forskellige landsbyer. Der bruges for det meste kun uld i luven, og de fleste tæpper er vævet på bomuld.

 

 

SE VORES NOMADE-, LANDSBY- OG BYTÆPPER WEBSHOPPEN

Bytæpper

Det er i bytæpperne man finder den største knudetæthed, detaljerigdom og brugen af silke. Silken bruges enten til at fremhæve detaljer, eller til helsilke tæpper. Mange af disse tæpper kan beskrives som ”kunst på gulvet”. De er typisk tegnet af meget dygtige tæppe designere og knyttet af top professionelle tæppeknyttere.